onsdag den 11. juli 2012

Mistanke om giftmord - nu skal Arafats rester graves op

Det palæstinensiske selvstyres præsident Mahmoud Abbas har givet tilladelse til at grave resterne af PLO-lederen Yassir Arafat op, syv år efter at han døde.

Det sker, efter at Arafats enke Suha overleverede blandt andet hans tandbørste, tøj og keffiyeh - frihedskæmperens karakteristiske sort og hvide tørklæde - til tv-stationen al-Jazeera, som har fået testet ejendelene på et schweizisk laboratorium.

LÆS OGSÅTunesien vil have hastemøde om Arafats død

I urin og blodrester på Arafats tøj fandt eksperterne rester af det radioaktive stof polonium-210, som er mest kendt for at slå den tidligere KGB-spion og senere Putin-kritiker Alexander Litvinenko ihjel.

Men schweizerne kan ikke sige, om stoffet kan have været med til at dræbe Yassir Arafat uden adgang til hans knogler, som enken Suha sent søndag besluttede at lade grave op.

Døde efter en måneds sygdom
Arafat døde 75 år gammel på et fransk militærhospital, en måned efter at han blev alvorligt syg.. Ifølge lægerne var årsagen et voldsomt hjerteanfald og en blodsygdom, hvis årsag aldrig blev ordentligt forklaret.

Straks svirrede rygter, om at han var blevet forgivet af israelerne, som i årene op til havde holdt den palæstinensiske leder i husarrest i Ramallah.

LÆS OGSÅArafats enke vil have lig undersøgt

Her var det nemt at komme til den isolerede Arafat, som gladeligt tog imod gæster og deres gaver af blandt andet søde sager, som han spontant stak i munden.
Israel har dog altid afvist at have noget at gøre med Arafats død, fordi det kun ville have gjort situationen endnu mere ustabil. De seneste beskyldninger kalder de 'vanvittige'.

Vigtigt at kende sandheden
Suha Arafat har boet i udlandet siden hendes mands død og har gennem årene afvist at lade Arafats rester undersøge, men har nu skiftet mening.

Planen er, at de schweiziske eksperter skal komme til Ramallah og tage nødvendige prøver, som kan vise, om der også er forhøjede mængder af det sjældne radioaktive stof i hans knogler.

LÆS OGSÅLaboratorium: Arafat blev forgiftet med polonium

Også selv om gravkøer på vej ned til den afdøde leder muligvis kan bringe religiøse sind i kog. Men det er vigtigere at kende sandheden end at passe på med at støde følsomme sjæle, siger talsmand for Abbas, Saeb Erekat.

»I mit hjerte har jeg altid vidst, at præsident Arafat blev dræbt. Har jeg beviser? Nej. Det er derfor, at vi vil have schweiziske eksperter til at komme og grave liget op«, siger Erekat til AP.

Usikkert om svaret kan findes
Noget lignende mener Arafats enke, Suha Arafat.

»Et hvilket som helst resultat vil være vigtig i vores søgen efter sandheden. Den er en måde at lægge det bag os som familie. Vi lukker et sår, men åbner et nyt; for hvem var ansvarlig«, siger Suha Arafat til CNN.

Under et gram polonium-210 er nok til at dræbe et menneske, men det er ikke sikkert, at en test af den palæstinensiske leders knogler giver entydige svar. Dertil er stoffets halveringstid for hurtig.

En forgiftning med stoffet resulterer i hurtige organsvigt, når lever, nyrer og knoglemarv bombarderes med radioaktive partikler. Putin-kritikeren Litvinenko mistede håret og blev blå af sin forgiftning, symptomer som Arqafat ikke udviste.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar