På GOTO konferencen for et år siden annoncerede Google deres bud på et programmeriengssprog som kan erstatte JavaScript på internettet. I formiddags snakkede Googles Kasper Lund igen om DART på samme konference i Århus. Det blev både til en statusopgørelse efter sprogets første leveår samt en introduktion til nogle af de compileroptimeringsteknikker som Google holdet har brugt.
Målet med DART er at erstatte JavaScript som det foretrukne browser-sprog på internettet. Det motiveres af JavaScripts uheldige egenskaber som det ser ud til aldrig bliver ændret. DART udmærker sig fremfor JavaScript ved bl.a. at have frivillig kontrol af typer, klasser med traditionel single-inheritance samt mere konsistente scope-semantics. Derudover er det målet at DART skal være hurtigere end JavaScript og dermed være med til at løse problemet med opstartstiden af mobile webapplikationer som stadig er langt fra på niveau med native apps.
Kasper Lund forklarede under sit foredrag hvordan man enten kan compile DART til JavaScript som kan køre i alle moderne browsere eller man kan køre DART direkte fra en virtuel maskine som indtil videre kun er bygget ind i en særlig udviklerversion af Googles egen Chrome browser. Det er tydeligvis Googles håb at også andre browserproducenter vil indbygge direkte understøttelse for DART, men det var ikke noget Kasper Lund selv nævnte. Og da det blev spurgt fra publikum om Google havde fået henvendelser fra andre browserproducenter som kunne være interesserede, havde kasper brug for lidt betænkningstid inden han måtte svare diplomatisk at det stadig var meget tidligt for sproget. Altså ingen udsigt til bred adoption foreløbelig.
Et slide viste at JavaScript genereret med DART compileren i de fleste tilfælde stadig ikke er lige så hurtigt som håndskrevet optimeret JavaScript. Men DART som kører direkte i den virtuelle maskine er faktisk hurtigere end JavaScript i V8 motoren.
Det bliver spændende at følge med i om DART pludselig får vind i sejlene. Googles GO programmeringssprog havde jo også en meget langsom start, men oplever lige nu en kæmpe stigning i popularitet. Så intet er afgjort.
fredag den 19. oktober 2012
onsdag den 17. oktober 2012
Dronningen græd
Det var en dybt nedbøjet og tårevædet dronning Margrethe, der i sidste uge tog afsked med sin gode veninde og tidligere hofdame, Anita Garth-Grüner, i Tibirke kirke.
Dronningen græd åbenlyst, og det samme gjorde prinsesse Benedikte, der ligeledes betragtede afdøde som en nær ven. Den lille kirke var fyldt ved afskeden med den 75-årige Anita Garth-Grüner, og der var kranse fra hele dele den kongelige familie samt fra dronning Sonja.
Se de gribende billeder i BILLED-BLADET i denne uge.

torsdag den 20. september 2012
Thorning i eksklusivt interview: Det er hårdt, når det bliver personligt
Helle Thorning-Schmidt (S) har haft sit nuværende job i et år.
Selv siger hun om det at være statsminister, at to dage ikke ens. At der skal tages hurtige, vigtige beslutninger. Og at ansvaret i sidste ende lander hos hende.
Helle Thorning-Schmidt væltede VK-regeringen efter 10 års blåt flertal og blev Danmarks første kvindelige statsminister. Men posten som leder af landet er ikke kun en dans på roser.
Den personlige kritik
I et eksklusivt interview med DR's Ask Rostrup fortæller Helle Thorning-Schmidt, hvad der er sværest ved at være statsminister.
- Der er altid kritik. Jeg har det fint med politisk kritik, for det hører med til jobbet. Men jeg synes også, at det har været meget personligt her på det sidste. Det er tungt, synes jeg. Ikke bare for mig, men også for min familie, siger Helle Thorning-Schmidt.
Er det det værste?
- Ja, det tror jeg egentlig. Der siges mange ting, som ikke passer. Og det er svært at forsvare sig imod. Det er nok der, hvor jeg bliver mest frustreret og også til tider ked af det. Med politisk funderet kritik kan man slå fra sig ved at gå ud og slås og være en del af krigen. Men det, der foregår omkring privatpersonen og familien, kan man ikke forsvare sig imod, siger Helle Thorning-Schmidt.
Galgenhumor som skjold
Hvordan håndterer du det? Både dig selv og familien?
- Over årene har det vist sig, at noget af det, som vi er gode til, er at få lagt distance og grine af tingene - altså at have sådan en vis galgenhumor i vores hverdag, det gælder også i det almindelige arbejde. Man skal have en bred ryg og en god humor. Og et godt helbred for at klare sig i dansk politik, siger Helle Thorning-Schmidt.

Du kan se meget mere med statsminister Helle Thorning-Schmidt i denne uges afsnit af DR 1-programmet Bag Borgen, som bliver sendt i aften klokken 21.55.
søndag den 16. september 2012
Lyt til Xanders favorit-sangstemmer - Nyhed
Når tv-programmet "Voice - Danmarks Største Stemme" i morgen aften går i luften vil Xander være i dommerpanelet sammen med Sharin Foo, L.O.C. og Lene Nystrøm. Streamingtjenesten WiMP har bedt den populære sanger om at lave en playliste med nogle af sine personlige favoritsange.
Playlisten indeholder 22 sange, og er – ligesom tv-programmet gerne skulle være – fyldt med store sangstemmer, blandt andet Beyoncé, Mariah Carey, Aaliyah og Whitney Houston. Øverst på listen kan findes Xanders nye single "Over Alle Bjerge". Michael Jackson er repræsenteret to gange, og det samme er Xanders mor, Anne Linnet, med "Tusind Stykker" og "Det er ikke det du siger" – sidstnævnte er dog sunget af Sanne Salomonsen, og sangen spilles af Anne Linnet Band med tekst af Linnet og musik af den senere grillkonge Jan Glæsel. Desuden er der sange fra Drake, Frank Ocean, Ray Charles og et nummer fra Sebastians "Skatteøen".
Xander Linnet udsendte sidste år sit debutalbum "Over Skyer, Under Vand", der indeholdt hits som "Os To og Mine Lagner" og "Det Burde Ikk Være Sådan Her", som hurtigt steg til tops på de danske download- og radiohitlister og har over tre millioner visninger på YouTube. Til oktober udsendes opfølgeren til debutpladen.
Om debuten som dommer i "Voice – Danmarks Største stemme" siger Xander: "Som musiker kan jeg vælge enten at sætte mig ned og brokke mig over, at tiden har mere fokus på gøgl og varm luft, end den har på det egentlige indhold. Eller jeg kan vælge at være med til at præge tiden sammen med et program, der i det mindste forsøger at gøre en forskel i hele det her cirkus. Det gør "Voice". Programmet handler først og fremmest om stemmen. Om folk, der har øvet sig på at synge."
"Voice – Danmarks største stemme" kan ses på TV2 i morgen klokken 20.

onsdag den 29. august 2012
200 rotter dræbt i nordsjællandsk villa
En ældre kvinde har gennem flere år tilsyneladende holdt rotter som kæledyr i sin villa i Helsingør.
Da skadedyrsbekæmpere tidligere på året dukkede op i hendes hus, myldrede rotterne om benene på dem, skriver Helsingør Dagblad.
Rotteredder under hele huset
Ifølge avisen havde skadedyrene gnavet store dele af stuegulvets gulvbrædder op og etableret rottereder i det meste af husets stue- og kælderarealer.
Der var slimspor overalt, og rotteekskrementer lå spredt ud over gulve og hylder - hvis de da ikke var presset ned mellem gulvplankerne i ejendommen, der ligger i nærheden af Marienlyst Slotspark i den nordsjællandsk havneby.
Inde i et viktualierum ved køkkenet fandt skadedyrsbekæmperne rotte-afføring i en mængde, som svarede til fem fyldte trillebøre.
Da udryddelsen af skadedyrene i huset efter små to måneders arbejde var overstået, havde skadedyrsbekæmperne fanget, forgiftet og skudt mindst 203 rotter.
Chokeret rottefænger
Men antallet af firbenede kravl på ejendommen kan meget vel have været oppe på omkring 250, vurderer ansatte i skadedyrsbekæmpelsen, der medvirkede ved rotteudryddelsen.
- Vi kom på sporet af den befængte ejendom, da en pårørende til kvinden kontaktede os for at få hjælp til at udrydde, hvad han mente var mus på adressen, siger lederen af Helsingør Kommunes skadedyrsbekæmpelse, Erik Månsson, til Helsingør Dagblad.
- Beboeren var på det tidspunkt indlagt med dårlig ryg. Men da vores medarbejder dukkede op i villaen, kunne han konstatere, at der ikke var tale om mus, men om rotter, tilføjer miljøsagsbehandleren.
mandag den 20. august 2012
Fattige koster boligselskaber dyrt
Flere og flere har ikke råd til at betale deres husleje. Og det er dyrt for de almene boligselskaber.
Det siger Danmarks største almene boligselskab, KAB.
KAB administrerer 50.000 lejeboliger i hovedstadsområdet.
Mistede millioner
Hos KAB skyldte lejerne 72 millioner kroner i husleje sidste år. For fire år siden skyldte de kun 21 millioner kroner.
Det skriver avisen Politiken.
Normalt lægger boligselskaber penge til side hvert år til at dække eventuelle tab med.
I 2008 lagde KAB 8 millioner kroner til side. Sidste år lagde KAB 31 millioner kroner til side.
Skræmmende udvikling
Jesper Nygård er direktør i KAB. Han kalder udviklingen "skræmmende".
- Flere beboere end nogensinde før bliver sat på gaden, fordi de ikke kan betale huslejen.
- Men vi ser også mange almindelige sager om fraflytning, hvor tidligere beboere ikke kan betale regningen for flytningen, siger Jesper Nygård.
Går ud over de andre lejere
De ubetalte regninger rammer de beboere, der betaler huslejen til tiden.
Deres husleje bliver ved med at stige.
Og de må finde sig i, at der bliver sparet på vedligeholdelse, rengøring eller en ny legeplads til børnene.
Borgmester vil ændre loven
Frank Jensen er overborgmester i København. Han vil have ændret loven.
Frank Jensen mener, at kommunerne nemmere skal kunne hjælpe borgere med at betale huslejen:
- Vi kan jo se, at det i mange tilfælde er langt dyrere at genhuse de borgere, der bliver sat på gaden, end at hjælpe dem med at betale huslejen, så de kan blive boende.
Intet er gratis
Frank Jensen understreger, at kommunens hjælp ikke er tænkt som en gavebutik.
Pengene skal betales tilbage af borgeren gennem afdrag.
søndag den 19. august 2012
Messi førte an i Barcelona-opvisning
Lionel Messi skulle kun bruge et kvarter af den nye sæson for at lave sine første to mål, og også tilbagevendte David Villa kom på tavlen i 5-1-sejren over
Real Sociedad.
Noget uvant var det Barcelonas anfører Carles Puyol, der bragte værterne foran 1-0 efter få minutters spil, da han headede et hjørnespark i mål.
Gæsternes Gonzalo Castro udlignede kort tid efter til 1-1, inden Messi overtog scenen og lod sit verdensberømte venstreben lyne to gange.
Efterfølgende handlede det blot om, hvorvidt Messi ville score hattrick. Argentineren havde rigeligt med chancer til at score igen, men han måtte nøjes med
de to mål til at begynde med.
Pedro Rodriguez og David Villa scorede til 4-1 og 5-1 for Barcelona, der også havde den 21-årige spanier Cristian Tello på venstrekanten som en af de bedste
på banen. Tello lagde op til to mål og bliver spændende at følge i sæsonen.
Sejren var ekstra god for FC Barcelona, eftersom ærkerivalen og de forsvarende mestre fra Real Madrid tidligere søndag indledte sæsonen med 1-1 hjemme mod
Valencia.
Abonner på:
Opslag (Atom)