Velkommen til landbruget

Tænketanken Vores Bornholm har inspireret Henry Jespersen fra Bornholms Landbrug til, at fortælle de gode historier om landbruget. Det gør han fire gange i år og det med kaffe på kanden.

- Vores Bornholm har udarbejdet et stort idekatalog og punkt nr. 29 lyder "Velkommen indenfor". Dét skal vi blive bedre til på Bornholm for dermed bliver det ikke kun de triste nyheder som kommer frem, men også de gode historier, som gør mange landmænd stolte, fortæller Henry Jespersen.

På mandag fortæller centerlederen historier på Brændgård i Østermarie, hvor man samtidig kan besøge en svinebedrift. Tidligere har Henry Jespersen bydt indenfor på Kannikegård, man har besøgt en gård med kvæg og senere i år venter besøg og historier på en minkfarm og hos en økologisk planteavler.

((Besøget på mandag starter kl. 13:30 og det er hos Vivi og Karsten Westh på Brændegård, Grammegårdsvej 4, 3751 Østermarie. Kig efter den blå kaffekande.))

Firmaer skjuler arbejdsulykker

Over hele landet skjuler virksomheder arbejdsulykker. To ud af tre 3F-afdelinger oplever, at virksomheder ikke anmelder ulykker, som de skal, ifølge loven.

Det viser en rundspørge fra Fagbladet 3F hos sagsbehandlere i 3F's afdelinger. I stedet må fagforeningerne gribe ind og anmelde ulykkerne, når arbejdsgiverne

ikke følger loven.

 - Det er katastrofalt, at mange virksomheder ikke anmelder ulykkerne. Det er direkte ulovligt, hvis de glemmer det eller vælger at skjule ulykken, siger

Palle Larsen, chef for arbejdsmiljø i 3F.
Ikke kun mindre ulykker

Problemet er så stort, at op mod hver anden ulykke på arbejdet aldrig bliver anmeldt, selvom loven kræver det. Og det er ikke kun småtterier, der bliver

holdt skjult:

Af de arbejdsulykker, der medfører amputation eller en brækket knogle, bliver hver fjerde ulykke holdt skjult for Arbejdstilsynet. Det afslører en omfattende

rapport, forskere på Odense Universitetshospital og Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning har lavet for LO.

 - Det er et problem, at virksomhederne ikke anmelder ulykker. Man ville heller aldrig acceptere et regnskab, hvor 25 procent af de vigtige bilag var

bortkommet. Det holder ikke, siger Jens Lauritsen, overlæge på Odense Universitetshospital.
Vil undgå kontrol

Nogle virksomheder, især mindre, ved ikke, at de skal anmelde ulykker, mens andre skjuler ulykker for at undgå kontrol af sikkerhed og arbejdsmiljø. Det

fortæller Jens Skovgaard Lauritsen, der er kontorchef i Arbejdstilsynet.

 - Nogle virksomheder anmelder ikke ulykker, fordi de ikke vil have opmærksomhed fra Arbejdstilsynet. Vi har hørt om tilfælde, hvor ansatte bliver kørt i

privatbil til skadestuen sådan, at arbejdsgiveren undgår opmærksomhed fra Arbejdstilsynet, fortæller Jens Skovgaard Lauritsen.
Ansatte tier

Hos industriens organisation, DI, påpeger chefkonsulent Susanne Lindhardt , at nogle medarbejdere aldrig fortæller om ulykken til deres chef. Og så er det

mere end svært for chefen at anmelde sagen. Hun kender ikke til, at virksomhederne skjuler ulykker for at gemme sig for Arbejdstilsynet eller undgå en dyrere

forsikring.

Derfor skærer Danske Bank trods milliard-overskud

Danske Bank har i første halvår af 2012 opnået det bedste resultat siden finanskrisen i 2008. Efter skat havde banken et overskud på 2,3 milliarder kroner. Et overskud, der er 20 procent større end samme halvår sidste år.

Alligevel planlægger banken at reducere deres stab med 2.000 medarbejdere, at lukke adskillige filialer og at gøre det endnu dyrere for bankens kunder at låne penge.

Strategien hænger ikke sammen med grådighed, men er en nødvendighed, vurderer seniorrådgiver ved Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet, Lars Krull.

- Danske Bank er helt og aldeles nødt til det. For det første fordi myndighederne kræver, at banken skal være bedre polstret - altså have et ekstra lag fedt at tære på. For det andet fordi bankerne ikke tjener på indlån i øjeblikket, siger han.
En virksomhed vil have overskud

DR Nyheders erhvervskorrespondent, Nina Munch-Perrin, forklarer, at man skal forstå Danske Banks strategi med det in mente, at banken er en virksomhed, der som enhver anden virksomhed gerne vil have overskud.

- Banken er ejet af aktionærer, og hvis de ikke får et acceptabelt afkast, så risikerer man, at de trækker sig eller vigtigere:  at nye ikke gider kommer til. Derfor kan man sige, at banken skal gøre sig lækker over for dem, der gerne vil investere, siger hun.

En tommelfingerregel er, at en bank gerne skal have et overskud på 10 procent af egenkapitalen.  Men lige nu har Danske Bank kun et overskud på under fire  procent, så overskuddet skal gerne mere end fordobles, hvis man skal tage hensyn til ejerne.
Skal charme ratingbureauer

En anden grund til, at Danske Bank gerne vil hæve indtægterne, er, at banken skal vise de såkaldte ratingbureauer, at den har styr på tingene og har penge på kistebunden.

- Ratingbureauerne giver bankerne karakter efter, hvor sunde de er. Og hvis de for eksempel ikke har en god sund har en dårlig egenkapital, får de en dårlig karakter, og det gør det dyrere for dem at låne penge, siger Nina Munch-Perrin.

For at kunne låne penge til den lavest mulige rente, skal Danske Bank altså kunne dokumentere, at det ser fornuftigt ud. Og her kan bankens regnskaber nemt blive bedre.
Ejere af ejerboliger vinder

Banken forsøger at gøre det pænere ved, at den tager en højere rente hos mange kunder, selvom Nationalbanken lader den falde.

Nina Munch-Perrin forklarer, at Danske Bank er giver bedre forhold for nogle kunder.

- Ejere af ejerboliger har lave renter via deres realkredit lån og nyder godt af det her. Men folk, der eksempelvis kun har et andelsboliglån eller billån, oplever de store rentestigninger, siger hun.
Stem med fødderne

Danske Banks regnskab kunne også se endnu bedre ud, hvis omkostningerne blev nedbragt, og derfor vil banken skille sig af med 2.000 medarbejdere i løbet af tre år og 65 til 70 filialer alene i år.

Banken forklarer filiallukninger med, at kunderne i mindre grad bruger banken, og den udvikling må man handle på.

- Det kan man give dem ret, hvis man skal se på, at banken er en virksomhed, der skal følge med tiden. Og hvis kunderne er utilfredse, kan de jo stemme med fødderne og finde en anden bank, siger Nina Munch-Perrin.

Bolt: Endnu ikke en legende

Usain Bolt er endnu ingen legende. Det mener i hvert fald Usain Bolt selv efter søndagens OL-sejr i 100 meter-løbet på det olympiske stadion i London. 

- Det var første skridt for mig. Hvis jeg også forsvarer min OL-titel på 200 meter, så vil jeg betragte mig selv som en legende. Det er mit ultimative mål at blive en legende, siger Usain Bolt. 

Jamaicaneren blev den første løber siden amerikanske Carl Lewis til at genvinde OL-guld i 100 meter-løbet, da han sejrede i tiden 9,63 sekunder, fem hundreddele fra Bolts egen verdensrekord. 

Ingen løber har endnu genvundet OL-titlen i 200 meter-løbet. 

Usain Bolt mener, at det er større for ham at genvinde 100-meter titlen, end da han vandt distancen for første gang ved legene i Beijing for fire år siden. 

- Ja, det betyder meget mere.  - Mange mennesker tvivlede på mig og sagde, at jeg ikke ville vinde. Derfor var det en bedre følelse at komme først over stregen og vise, at jeg stadig er den bedste, siger han. 

Usain Bolt fik med sejren ved OL samtidig revanche for blamagen ved sidste års VM i Daegu i Sydkorea. Her blev han diskvalificeret for at tyvstarte i 100 meter-finalen. 

- Det, der skete i Daegu, har været oppe i mit hoved en gang imellem. Men da jeg hørte mit navn blive råbt op før løbet i aften, gik det væk. Jeg tænkte; nu er det nu, siger Usain Bolt.

Hans landsmand, verdensmesteren Yohan Blake, vandt OL-sølv i London i 9,75 sekunder.

Bronzen gik til OL-guldvinderen fra 2004, Justin Gatlin. 

Amerikaneren, som tidligere har afsonet en lang karantæne for doping, løb i 9,79 sekunder.

Tilfreds Thorning: Danmark har leveret resultater

Det er en "meget tilfreds" dansk statsminister, der på lørdag skal lukke og slukke for det danske EU-formandskab. Danskerne har leveret det, de skulle, mener Helle Thornings-Schmidt.

- Jeg er meget tilfreds med, at på trods af krise og alt hvad der har været, så er det lykkedes os punkt for punkt at tage beslutninger, som giver mere disciplin i vores økonomi, skaber mere vækst, og om sikrer, at vi er 27 lande der arbejder os fremad sammen, siger hun.

Hele vejen rundt
Her på kanten af det danske formandskab, har regeringen selv døbt det "rugbrødsformandskabet", fordi fokus har været at få en lang række sager på plads.

- Det har handlet om konkrete resultater for borgerne og for virksomhederne, og det har vi leveret. Vi har fået resultater hele vejen rundt. Det er ikke så nemt i en tid, hvor der bare tales om krise og krise, at samle de 27 om konkrete løsninger, siger statsministeren som svar på, hvad hun er mest tilfreds med ved formandskabet.

De gode resultater, formandskabet har fået i hus, vil dog næppe give point på den hjemlige konto, skriver DR's Ask Rostrup i denne analyse.

Ved ikke, hvordan det er gået
Og danskerne - altså vælgerne - har ikke særlig meget fornemmelse af, hvordan det egentlig er gået med EU-formandskabet, viser en måling, Epinion har lavet for DR.

33 procent af de adspurgte kunne intet sige om, hvordan regeringen havde klaret formandskabet. Og blandt de 18-34-årige, var det næsten halvdelen af de adspurgte - 48 procent - der måtte melde pas til det spørgsmål.

Du kan se formandskabets egen liste med resultater her

Leder efter forsvundet 19-årig under isen

Svensk politi arbejder nu med en teori om, at den forsvundne 19-årige Joey ligger under isen på en af de mange elve i området ved Ritsem. I knap otte døgn har redningsfolk ledt efter ham med helikoptere, hunde og fjeldreddere.

Grottespecialister er derfor fløjet ind fra Kiruna-området for at søge efter danskeren, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

- De skal kontrollere isdækkede vandløb, hvilket de er specielt uddannet til, siger Erik Kummu, vagthavende ved Norrbotten Politi, til TT.
En kamp mod uret

Specialisterne er trænet til at udføre redningsoperationer i vanskeligt terræn, som afsatser, klipper, gletscherspalter og gruber.

Hele onsdagen søgte op mod 30 reddere efter den forsvundne dansker på jorden, mens helikopterne også søgte fra luften.

Tidligere har indsatsleder Tony Kvickström kaldt det "en kamp mod uret" for at finde danskeren en i live. Han er som sunket i jorden, efter at han onsdag for mere end en uge siden gik alene ud i den nordsvenske vildmark.
Reddere kommet til skade

Selv om politiet håber at finde danskeren uskadt, så kan der være sket en ulykke. Flere af de reddere, som har søgt i vildmarken, er nemlig selv kommet til skade.

- Der er nogle, som er kommet til skade ved eftersøgningen, og som ikke kan fortsætte. Det er ikke noget alvorligt, men det viser, hvor hårdt terrænet er i området, sagde Stina Lindmark.

Den efterlyste dansker besluttede sig for at tage en tur til Allak-toppen, mens hans kammerat blev tilbage ved lejren. Da den 19-årige ikke var vendt tilbage fem timer senere, blev kammeraten urolig og kontaktede politiet.

Tag elevatoren til det ydre rum

Forestil dig et kabel på omkring 36.000 kilometers længde.

Den ene ende forbinder man til Jorden og den anden til en satellit, der holder en fast position til jordoverfladen. Så kan man suse op og ned ad kablet med flere hundrede kilometer i timen.

Det er idéen bag rumelevatoren.

Lyder det som ren science fiction? Det var det også engang.

Men nu kan den vidtsvævende vision blive til jordnær virkelighed.

Europæerne med i spillet
I årevis har amerikanerne med NASA i spidsen været i gang med at afprøve teknikken bag. I Japan pusler forskere allerede med noget, der ligner en produktionsplan.

Nu er europæerne også ved at komme med i spillet om at skabe en elevator med endestation i himlen.

På en græsmark lidt uden for München kæmper unge forskere for at revolutionere rumfarten med skruer, kabler og matematiske beregninger.

De deltager i den første rumelevator-konference i Europa.

Billigere, nemmere, sikrere
Fordelene ved en rumelevator er utallige.

Transport af mennesker og gods ud i rummet bliver nemmere, sikrere og mindre forurenende. Og det til en brøkdel af den pris, det koster at opsende selv de billigste raketter.

"I dag koster det omtrent 20.000 euro at sende et kilo materiale ud i rummet. En rumelevator ville gøre fragten meget billigere, siger tidligere ESA-astronaut Ulrich Walther, som vi møder i München.

Et himmelvæld af muligheder
Rumelevatoren åbner også op for et himmelvæld af nye muligheder.

Den vil kunne få stor betydning for vores udforskning af rummet.

Masser af energi og råstoffer gemmer sig derude. Og fra elevatoren kan man få rumskibe til at accellerere hurtigere og bringe rejsetiden til Mars ned fra måneder til få uger.

Sky is the limit
Men også kommerciel rumfart og rumturisme vil blive muligt.

Bare udsigten kunne blive en turistattraktion.

"Man kunne tage på rumcafé omkring 100 km oppe i stratosfæren. Eller tage et skydive fra elevatoren", siger Martin Lades, leder af EuroSpaceward, foreningen for europæiske rumelevatorforskere. Han tilføjer:

"Helt bogstaveligt: Sky is the limit."

Et kabel der kan holde
I München konkurrerer fem hold fra Japan, USA og Tyskland om at give det bedste bud på et tøjr, der kan holde til de enorme belastninger, som en rumelevator udsættes for.

Kablet, som elevatoren skal køre op og ned ad, er en af de største udfordringer for ingeniørerne.

Det skal både være let og ekstremt stærkt. Det skal kunne bære den fragt, der skal transporteres. Det skal tåle at blive skudt på med mikroskopiske partikler, som flyver rundt i rummet.

Modstå almindelig vind og vejr, og ja, selv terrorangreb.

I vores levetid
Kablet fremstilles af såkaldte kulstof-nanorør. Det stærkeste materiale, vi overhovedet kender: 100 gange stærkere end stål, og dobbelt så hårdt som diamanter.

Rumforskere mener, at netop dette superstærke vidundermateriale er med til at gøre visionen til virkelighed. Endda i vores levetid.

"Kigger vi lidt ud i horisonten, er det muligt. For nu har vi de materialer, der skal til. Det er derfor, vi er så begejstrede", fortæller Martin Lades.

 Optimisme trods krise
Men der er der også en anden udfordring. Den økonomiske.

For selvom elevatoren på sigt gør rumfart billigere, kræver det masser af penge at realisere den. I USA, der tidligere har sørget for de største landvindinger i rummet, har præsident Obama smækket pengekassen i.

Og Europas finansielle problemer lover heller ikke godt for rumelevatoren i nær fremtid.

Men trods trange kår er vores rumforskere i München optimistiske.

For det her handler også om noget vigtigere og mere jordnært, ifølge professor Martin Lades:

"At skabe en infrastruktur, der også kan gøre livet på Jorden bedre".